Søg

Tankerne bag Wadmanns Indramning

Opdateret: 3. juni 2019

Vi er en lille lokal indramningsbutik, som ligger ude på landet i Trabjerg, på egnens gamle landskole, hvor vi også bor.

Det lyder nok langt ude på landet, men faktisk er det kun et kvarters kørsel fra Holstebro mod Viborg.



Vores filosofi

Er at kunne levere professionel indramning af alt fra malerier til fotografier, tryk, plakater, broderier mm. til alle.

Derudover forhandler vi også en række udvalgte plakater som man kan se i vores netbutik eller i værkstedet i Trabjerg.


Vi hjælper både kunstnere, private og virksomheder, der ønsker alt fra udskiftning af glas eller lister i en ramme til udsmykning af erhvervslokaler. Det kan være virksomhedens egne motiver, der trænger til nye rammer, eller kunst eller fotos fra en af vores samarbejdspartnere.

Se mere under Erhverv.


Vi kan lidt af hvert

Bl.a. opklæbning på pap og skum, rammer i store størrelser, opspænding af lærreder til maleri, udskæring af passepartout og meget mere.

Uanset hvad vi laver, er vores mål altid at levere et professionelt produkt i en god kvalitet og i dialog med dig som kunde.


Håndværket er vigtigt

Vi holder os hele tiden for øje, at vores maskiner ikke er automatiserede, så alle processer skal igennem hænderne på os i værkstedet. Sådan har vi bevidst valgt det skal være, for vores mål er ikke at lave storproduktion af standardrammer til billige penge. Vi vil lave unikke rammer, der klæder den kunst de sidder omkring.




KONTAKT  OS 

ÅBNINGSTIDER

ÅBENT EFTER AFTALE

Indramning@wadmanns.dk

Nørrevang 30, Trabjerg

7500 Holstebro

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon